BLOG I FRED

Så blev dette mediet prøvet af.
Føler ikke den store trang til at komme med flere BLOG indlæg.
SÅ BLOG I FRED.

Gassen gik af ballonen

Slutningen af de 3 ugers innovations forløb nærmer sig med hastige skridt.


I morgen fredag d.11.10 er den sidste dag i forløbet, hvor det endelige projekt skal præsenteres for klassen, samt repræsentanter fra Horsens Kommune.

Fredag d. 04.10 blev foreløbigt projekt præsenteret for en repræsentant fra Horsens Kommune hvor de studerende modtog konstruktiv feedback. Denne feedback har de arbejdet videre med i denne uge, samt lavet en Business Model Canvas for projektet.

Den sidste uge har været et langt sejt træk hvor alle motivations værktøjer skulle findes frem af den mentale facilitator værktøjs kasse.

Ved samtale med de studerende erfarer jeg at engagementet har været stærkt faldenede. 
GASSEN ER SIMPELTHEN GÅET AF BALLONEN.

Selv er jeg også lidt mat i sokkerne og jeg ved det egentlig godt fra tidligere erfaringer.
Lige nu siger jeg til mig selv, at jeg tager en pause i næste forløb, som er uge 10,11 og 12 2014,  men en gammel cirkus hest tiltrækkes som bekendt af savsmulds duften.
  

Lidt om mig selv, arbejde og MIL

Lidt om mig selv og hvorfor jeg læser MIL.
Jeg blev uddannet bygningskonstruktør i 1992 fra Byggeteknisk Højskole i Horsens.


Efter endt uddannelse, arbejdede jeg nogle år i Tyskland på forskellige tegnestuer. Jeg var retur i DK i 1995 og har i DK arbejdet i primært betonelementbranchen med salg og projektkoordinering.

I 2007 skiftede jeg et projektlederjob ud med underviserrolle på min “gamle” uddannelsesinstitution, der i mellemtiden var fusioneret og i dag hedder VIA UNIVERSITY COLLEGE Campus Horsens.

Jeg har gennemgået en voksenunderviseruddannelse sammen med min ´fellow´ MIL studerende Lars Hedegaard (Aarhus Tech) og det var her vi mødte udtryk, som didaktik, PBL, BLOOM taksonomi osv.

De studerende jeg til daglig har med at gøre, er 3 semester internationale studerende. Disse studerende kommer primært fra Østeuropa og er vant til en anden undervisningsform end PBL, som bliver anvendt i vores uddannelse. Der er en introduktion til `vores system´ i de 2 første semestre, som populært kaldes learning to learn.

I en tidligere blog, beskriver jeg, at jeg har gennem de 6 år har undervist på VIA i Horsens på bygningskonstruktøruddannelsen (BK uddannelsen) forsøgt at simplificere, til tider ganske indviklede priskalkuler, projekt økonomistyringsprogrammer, projekt og byggesagsbeskrivelser, tidsplans udregning til en overordnet proces forståelse for byggeriets planlægning og styring, som indgår som et fag i en tværfaglig semester case på BK uddannelsen.

Udbyttet af MIL uddannelsen skulle gerne ende op i en dyb indsigt/ forståelse for hvordan jeg formidler og derigennem tilvejebringer læring gennem teknologiske platforme.

Et specielt fokusområde vil fra min side være formidling af ikt-bekendtgørelsen fra Bygningsstyrelsen, - og hvordan en effektiv kommunikation mellem byggeriets parter tilvejebringes.

Mine refleksioner over innovationsugerne 39 - 41 2013

I denne blog vil jeg reflektere over mit arbejde, som underviser på VIA University College, Campus Horsens.

Innovationsugerne 39-41 2013.

Vi går i morgen, mandag d. 07.10.13, på VIA University College Campus Horsens  i gang med den sidste uge af i alt 3 innovations uger. Disse innovations uger er skrevet ind i studie orienteringerne på alle uddannelser og deltagelsen for de studerendes vedkommende er tvungen.

De deltagende er primært danske og internationale studerende fra 3 semester fra 10 uddannelser på campus og der er ca 465 deltagende, som i den anden uge bliver delt ud på 5 forskellige teams, 2 danske og 3 internationale.   

Forløbet udløser 5 ECTS point og er en del af uddannelsernes pensum.


Entreprenørskab på tværs 2013 på VIA i Horsens
Ni sunde udfordringer får en stærk opbakning

Jeg kvalificerer mig til at arbejde globalt


Folder om Cross Disciplinary Entrepreneurship . Engelsk

Folder om Entreprenørskab på tværs. Dansk.

En kort beskrivelse af forløbet.

Forløbet er delt op som en tre trins raket, hvor 1 uge foregår i egen uddannelse, hvor fokus er på forståelse og fagets definition af ´bæredygtighed og sundhedsfremme´ og synliggørelse af disharmonier inden for uddannelsernes områder.

2. uge arbejder de studerende i i sammensatte grupper på 8 personer på tværs af uddannelser med udfordringer stillet af Horsens Kommune. Ved afslutning af 2 uge bliver løsninger på udfordringerne præsenteret for udfordring stiller som kommer med feedback på løsningsforslaget..

I den tredje og sidste uge skal de studerende, med udgangspunkt i modtaget feedback fra kommunens udfordring stiller, opkvalificere løsningsforslaget. som endeligt afrapporteres i en forretningsmodel baseret på Business  Model Canvas Business Model Canvas (youtube), samt en procesrapport af forløbet for endelig godkendelse.

Ud over at planlægningen af forløbet har været tidskrævende og koordinering tungt, er rollen i den 2. uge skiftet fra underviser til facilitator. Denne transformation kan af og til være krævende, da man skal træde ud af rollen og den studerende skal forstå, at man som facilitator ikke har svaret, men nærmere flere spørgsmål. Dette har været lidt af en udfordring for mig.

VI har benyttet Appreciative Inquiry, baseret på 4 D modellen Discover, Dream, Design & Deliver.

En stor udfordring har været at delagtiggøre nogle enkelte af de studerende, da der desværre i nogle af uddannelserne er negative ytringer overfor de studerende,  om nødvendigheden af disse innovationsuger blandt kollegaer.

Dette til trods, er min opfattelse dog, at størstedelen af de studerende har taget innovationsforløbet og samarbejdsformen til sig og fundet ud af, at man bliver nødt til at arbejde tværprofessionelt fremadrettet for løsninger på konkrete problemstillinger, samtidigt med, at det også kan kan være sjovt  og personligt givende.

Blog: Blot en reflektiv konstruktivistk pragmatikers bekendelser

Som nylig MIL studerende og under min læsning af uploadede tekster og læsning/ skimming af bøgerne fra litteraturlisten, er jeg blevet bekræftet i, at læringsteorier er trivielle normaliteter fortolket og akademiseret.

Det er  for mig overvældende, omend jeg kun har berørt et meget lille hjørne af en fantastisk mængde af litteratur af forskellige læringsteorier, der alle ender på “...tvistiske” samtidig med,  at jeg skal forholde mig til de mange teoretikere med deres forskellige twistning og viderebearbejdning af teorierne og anvendelse af diverse mere eller mindre forklarende diagrammer, som konkluderer, at man skal gå fra lærerstyret undervisning til elevstyret undervisning for at opnå Blooms videns og syntese niveau og en læringsprocess sker for individet.

Der er heldigvis andre, der forlængst er nået videre til et langt mere begavet indblik i den læringsteoretiske verden, hvor jeg må tilgå min egen følelse af uvidenhed med en stor mængde af ydmyghed i læsning af de mange læringsteorier. Dog har jeg, som MIL studerende med afsæt i en praksisnær undervisningsverden, fundet Etienne Wengers perspektiv på praksis fællesskaber ganske interessant. At læring foregår i praksisfællesskaber.

Etienne Wenger Communities of practice

Etienne Wenger Perspektiv på digital læring og praksis

Jeg har gennem de 6 år jeg har undervist på VIA i Horsens på bygningskonstruktøruddannelsen (BK uddannelsen) forsøgt at simplificere, til tider ganske indviklede priskalkuler, projekt økonomistyringsprogrammer, projekt og byggesagsbeskrivelser, tidsplans udregning til en overordnet proces forståelse for byggeriets planlægning og styring, som indgår som et fag i en tværfaglig semester case på BK uddannelsen. På alle semestre i BK uddannelsen er fokus  på en tværfaglig case og procesforståelse, hvor Blooms taksonomier har været anvendt i bestræbelserne på at komme på syntese stadiet og Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel, sjældent bliver taget op til debat i større fora.

      

Fig 1: Blooms kognitive taksonomi                                      Fig 2: Hiim Hippes didaktiske relationsmodel

Undervisningen på BK uddannelsen er baseret på PBL undervisning miljø (Problem Based Learning)   Studieordning bygningskonstruktøruddannelsen (p 32 -35) Pædagogiske miljø.                     
       

Fig 3  Principskitse over et semesterforløb                                                                                                                         

                                 

Jeg kan kun glæde mig over, at vi i BK uddannelsen har fundet en formel der også fungerer i praksis. Jeg mener, at det pædagogiske læringsmiljø er implementeret i uddannelsen og fungerer om ikke 100%, så næsten, og det igennem en årrække, da der har været en erkendelse af, at læring sker  for en BK studerende, i en praksisnær kontekst.

Fandt denne interessante TED talk af Sir Ken Robinson
Changing Education Paradigms

Kan folkeskolen i for stor grad tage hensyn til inklusion af elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser ?

Under I-didakt´s fremragende præsentation på MIL seminar fredag d.06.09.13 af projektet af samme navn, sad jeg i mit stille sind og funderede over spørgsmålet.

Indledningsvis vil jeg sige, at jeg har stor respekt og stor anerkendelse til overs for det arbejde og engagement en skolelærer yder i dagligdagen. Endvidere skal lærerne forholde sig til så mange elever og disses tilhørende forældre, som i større eller mindre grad, kan have en mening om, hvordan en kvalificeret undervisning skal foregå og hvordan deres poder opnår den bedste læring, og endvidere tilstræbe god trivsel i de forskellige klasser og skolegården.

Jeg kan udmærket sætte mig ind i problemstillingen og har dyb medfølelse for de pågældende børn/ unge mennesker, familier, samt forståelse for elever, klasser, lærere og skoler og for de problemstillinger og udfordringer, som elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser måtte have, for at kunne fungere i en dagligdags undervisning.

Jeg er velvidende om, at I-didakt er et forskningsprojekt, sat i søen, og finansieret med et million beløb, af Børne- og undervisningsminister Christine Antorini og den overordnede hensigt er at undersøge muligheder for elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, således disse kan få og opleve et mere inkluderende og struktureret skoleforløb, til gavn for den enkelte elev.

Jeg mener, det på det overordnede plan, at ideen og tankerne er yderst sympatiske og velmenende. Efter min opfattelse kan det heller ikke diskuteres, at vi ønsker og håber, at alle børn i den danske folkeskole oplever god trivsel, god læring og udøver social god adfærd.

Jeg synes dog, at man i den praktiske tilgang glemmer de velfungerende elever. De elever som ikke er opmærksomhedskrævende. Jeg mener rummeligheden kan have konsekvenser for de normalt fungerende elever i en klasse. De gode elever, hvis sådanne ellers kan defineres specielt, som synes det er dejligt at gå i skole og tilegne sig ny viden, samt have et socialt liv med skolekammerater.

”Udfordringen” om inkludering og problemstillingen for eleven med opmærksomhedsforstyrrelser, forsvinder jo ikke, selv om man opfinder diverse gadgets, redskaber, skabeloner og andre elektroniske tiltag, der kan hjælpe elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser til en mere organiseret hverdag og skolemæssig samt social inkludering.  

Man kan spørge sig selv om kommunerne kunne have en økonomisk interesse i sådant et tiltag? Vil det have en yderligere arbejdsbelastning for den enkelte lærer i klassen? Vil det have indflydelse på klassens læringsmiljø?

På trods af de gode intentioner og sympatisk tilgang til udfordringen om inkludering, er det efter min opfattelse, et politisk skjulte spare initiativ til en allerede hårdt økonomisk presset folkeskole. Hvor arbejdsbyrden stiger for den enkelte lærer, og man risikerer at flytte fokus fra klassen til den opmærksomhedskrævende elev samt at man glemmer at tage hensyn til de velfungerende elever, som ikke i samme grad er opmærksomhedskrævende.

Et synspunkt og et pip herfra.