Under I-didakt´s fremragende præsentation på MIL seminar fredag d.06.09.13 af projektet af samme navn, sad jeg i mit stille sind og funderede over spørgsmålet.
Indledningsvis vil jeg sige, at jeg har stor respekt og stor anerkendelse til overs for det arbejde og engagement en skolelærer yder i dagligdagen. Endvidere skal lærerne forholde sig til så mange elever og disses tilhørende forældre, som i større eller mindre grad, kan have en mening om, hvordan en kvalificeret undervisning skal foregå og hvordan deres poder opnår den bedste læring, og endvidere tilstræbe god trivsel i de forskellige klasser og skolegården.
Jeg kan udmærket sætte mig ind i problemstillingen og har dyb medfølelse for de pågældende børn/ unge mennesker, familier, samt forståelse for elever, klasser, lærere og skoler og for de problemstillinger og udfordringer, som elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser måtte have, for at kunne fungere i en dagligdags undervisning.
Jeg er velvidende om, at I-didakt er et forskningsprojekt, sat i søen, og finansieret med et million beløb, af Børne- og undervisningsminister Christine Antorini og den overordnede hensigt er at undersøge muligheder for elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, således disse kan få og opleve et mere inkluderende og struktureret skoleforløb, til gavn for den enkelte elev.
Jeg mener, det på det overordnede plan, at ideen og tankerne er yderst sympatiske og velmenende. Efter min opfattelse kan det heller ikke diskuteres, at vi ønsker og håber, at alle børn i den danske folkeskole oplever god trivsel, god læring og udøver social god adfærd.
Jeg synes dog, at man i den praktiske tilgang glemmer de velfungerende elever. De elever som ikke er opmærksomhedskrævende. Jeg mener rummeligheden kan have konsekvenser for de normalt fungerende elever i en klasse. De gode elever, hvis sådanne ellers kan defineres specielt, som synes det er dejligt at gå i skole og tilegne sig ny viden, samt have et socialt liv med skolekammerater.
”Udfordringen” om inkludering og problemstillingen for eleven med opmærksomhedsforstyrrelser, forsvinder jo ikke, selv om man opfinder diverse gadgets, redskaber, skabeloner og andre elektroniske tiltag, der kan hjælpe elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser til en mere organiseret hverdag og skolemæssig samt social inkludering.
Man kan spørge sig selv om kommunerne kunne have en økonomisk interesse i sådant et tiltag? Vil det have en yderligere arbejdsbelastning for den enkelte lærer i klassen? Vil det have indflydelse på klassens læringsmiljø?
På trods af de gode intentioner og sympatisk tilgang til udfordringen om inkludering, er det efter min opfattelse, et politisk skjulte spare initiativ til en allerede hårdt økonomisk presset folkeskole. Hvor arbejdsbyrden stiger for den enkelte lærer, og man risikerer at flytte fokus fra klassen til den opmærksomhedskrævende elev samt at man glemmer at tage hensyn til de velfungerende elever, som ikke i samme grad er opmærksomhedskrævende.
Et synspunkt og et pip herfra.
Hører gerne kommentarer
SvarSletFlere undersøgelser, herunder metaundersøgelsen/det systematiske review fra Clearinghouse om effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen, slår fast, at inklusion af elever med særlige behov ikke har negativ effekti på almenelevernes faglige og sociale udvikling.
SvarSletDyssegaard, C. B.; Larsen, M. S. & Tiftikci, N. (2013). Effekt og pædaogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Systematisk review. København: IUP, Aarhus Universitet.
Dyssegaard, C. B. & Larsen, M. S. (2013). Viden om inklusion. København: IUP, Aarhus Universitet.
http://www.inklusionsudvikling.dk/
Hej Trine
SletTak for din kommentar. Det er muligt at undersøgelser viser at det ikke har nogen negativ effekt. Men det ændre ikke ved at flere og flere forældre ønsker at deres barn skal gå i privatskole fordi folkeskolerne er pressede. Mit spørgsmål går på hvor mange børn med med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser man kan inkludere i en folkeskole klasse. Er det 2,3,4 eller 5 før den almene elev når smertegrænse mht almen opmærksomhed.
www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/09/22/0922070028.htm
Jeg fandt dette indlæg fra DR. I 2020 vil næsten hver femte elev i Danmark få sin undervisning på en privatskole, hvis den nuværende tendens fortsætter.
Jeg mener tendensen er bekymrende.
Fandt lige dette indlæg fra DR.DK
Slethttp://www.dr.dk/Nyheder/Politik/KV13/Artikler/Hele_landet/2013/11/04/214658.htm
Frustreret lærer står alene med specialbørn: Jeg har jo kun to arme og to øjne
Christine Falmer-Nielsen er folkeskolelærer og oplever bagsiden ved, at flere specialbørn skal inkluderes i folkeskolen.
KL. 09:00
Christine
Folkeskolelærer Christine Falmer-Nielsen fortæller, at det påvirker alle hendes elever, at hun er alene, når hun underviser 21 børn, hvoraf seks har svært ved at koncentrere sig. Foto: DR Nyheder
Af Laura Marie Sørensen og Lærke Hviid Lytken
I et klasseværelse mellem farvede stole og tegninger står Christine Falmer-Nielsen.
Hun er folkeskolelærer på Lindevangskolen på Frederiksberg ved København, og i klasselokalet plejer hun at undervise 21 børn.
Tre af dem har en diagnose, og mindst tre andre bliver i øjeblikket undersøgt, om de også skal diagnosticeres. Ens for dem alle er, at de har svært ved at koncentrere sig i undervisningen.
Alligevel er Christine Falmer-Nielsen alene med børnene uden støtte, når der skal undervises. Dermed er hun en af de lærere, der på den hårde måde oplever konsekvensen af, at 10.000 børn skal flyttes fra specialskoler over i den almindelige folkeskole inden 2015.
OM UNDERSØGELSEN
Undersøgelsen erlavet i et samarbejde mellemDR Nyheder og Danmarks Lærerforening.
3.000lærere er blevet spurgt, og 25 procent af dem har svaret.
Historien er baseret på de adspurgtes svar.
I en rundspørge som Danmarks Lærerforening har foretaget for DR Nyheder svarer 55 procent af de adspurgte lærere, at det lykkes dårligt med at inkludere børnene med særlige behov i den almindelig folkeskole.
Afbrudt undervisning
Da DR Nyheder er på besøg hos Christine Falmer-Nielsen, er klasselokalet tomt, men hun fortæller levende om, hvordan timerne plejer at forløbe.
- Nogle af børnene kan kun fortage sig noget fagligt, når der sidder en voksen hos dem og hjælper, og det kan jeg ikke, når jeg er alene og har 20 andre, siger hun og fortsætter:
- Jeg bliver ofte afbrudt med det, jeg er i gang med, fordi jeg skal tage hånd om en konflikt eller skal give ekstra hjælp.
OM INKLUSION
Regeringen og KL indgik i foråret 2012 en aftale om at inkludere flere specialbørn i folkeskolens almindelige undervisning.
Aftalen har som mål, at kun 96 procent af eleverne i folkeskolen skal modtage almindelig undervisning efter 2015. I dag er tallet 94,4 procent.
Det betyder ifølge DR's beregninger, at 10.000 børn skal flyttes fra tilbud med specialundervisning til den almindelige folkeskole.
Christine Falmer-Nielsen har svært ved at se, hvordan hun skal løse opgaven med at få børnene til at være en del af klassen:
- Jeg er jo kun en person med to arme og to øjne. Der er grænser for, hvad jeg kan nå, siger hun.
Alle børn taber
Samtidig er hun bange for, at det får store konsekvenser for børnene, hvis hun ikke snart får hjælp til at løse opgaven.
- Jeg frygter mest, at børnene med de særlige behov ikke får de samme chancer som os andre, for de kan faktisk godt fungere.
Det er dog ikke kun specialbørnene, men også de andre børn i klassen, der lider under forholdene i klassen.
- De andre børn bliver også afbrudt og har derfor svært ved at holde fokus, og det kan være svært for dem at forholde sig til, at nogle børn reagerer på dem - også fordi det er tabubelagt at have en diagnose, slutter Christine Falmer-Nielsen.
#kv13 #frederiksberg #skolechat
Det er et af de helt store dilemmaer i vores tid at vi taler om rummelighed og inklusion og har aldrig før sorteret så mange børn væk fra den almene undervisning - vi har nærmest haft europarekord. Den nye målsætning om at 96% af alle elever er inkluderet i den almene undervisning svarer til det niveau vi havde for ti år siden i folkeskolen - måske et rimeligt mål - og især når forskningen viser at det ikke har en negativ effekt på almenelevernes faglige og sociale udvikling. Jeg tænker vi i stedet skal sætte fokus på at tage vare om lærernes usikkerhed og drøfte hvordan vi kan skabe læringsrum hvor der er lige mulighed for deltagelse - og er på den måde helt i tråd med Trine.
SvarSletJeg var meget apropos til konference i sidste uge hvor Camilla Brørup Dyssegaard fremlagde resultaterne af reviewet og fortalte om et sprit nyt forskningsprojekt "INKLUSIONSPANELET", hvor 16000 børn deltager i undersøgelsen - det skal blive super spændende at få et børne/elevperspektiv på inklusionsdebatten.
Takker for indlægget.
Slet